Jeg ønsker at hjælpe dig med at finde tilbage til en krop og et sind i balance.
Jeg ved, hvad det vil sige at være så stresset, at man ikke kan mærke kroppens signaler, selvom den i lang tid kærligt har forsøgt at fortælle én, at noget skal ændres.
Jeg har heldigvis også, bl.a. igennem min uddannelse som Holistisk Energiterapeut og Mentor fået redskaberne til, hvordan man igen kan komme i balance med sig selv og finde en bæredygtig vej videre, hvor en travl hverdag ikke behøver at ende i stress og kropslig ubehag.
Og lige netop det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.
Jeg kan ikke “fixe” dig, for den eneste der kan det er DIG. Men jeg kan hjælpe dig med at lære at lytte til din krops signaler og få ryddet op i gamle stagnationer, så dit nervesystem og din krop igen kommer i balance, og du kan stå stærkt i dig selv.
Jeg vil holde et trygt rum for dig, så du i dit tempo kan finde tilbage til din essens og finde en bæredygtig vej, hvor du stadig kan udleve dine drømme og mål i livet, men samtidig have en krop og et sind i balance. En behandling ved mig vil altid starte med en snak om dine udfordringer, og jeg vil herudfra sammensætte en behandling ud fra behandlingsmetoder som zoneterapi, kraniosakral terapi, cupping, massage, akupressur og EFT.
Behandlingen foregår i Vejle C.
Glæder mig til at møde dig!