Vi voksne kan godt have en tendens til at være bedrevidende især over for børn. Typisk med sætninger som:
“Jeg sagde jo, det ville gå galt!”
“Hvad sagde jeg?!”
“SE nu, hvad du har gjort!”
“Ej, sådan var det altså ikke, du husker helt forkert!”
Er typisk meget bedrevidende og faktisk ret nedgørende over for små børn. De er jo i gang med at udforske livet, og de lærer netop ved at begå fejl. Når de kommer til at overskride vores grænser, er det jo også en måde at lære om andres grænser på. Når vi kommer til at håne vores børn, fordi de gør noget forkert, så kommer børnene til at have meget mindre fokus på det, de lige har lært – og meget mere fokus på den skam, der kan være forbundet med, at ens forælder siger ’hvad sagde jeg’.
Når vi er bedrevidende over for vores børn og kommer til at håne dem, mister de helt fokus på det, de faktisk lige har lært – fordi de er så fyldt op med skam over at blive hånet og nedgjort af de voksne.
Vi lærer af vores fejl
Det er blevet koldere i vejret, og da jeg her til morgen bad Ida om at tage noget mere tøj på, ville hun ikke. Hun ville kun have en kjole på, og ingen bluse eller bukser. Jeg sagde til hende, at det er blevet koldere, så det ville ellers være en god ide, men nej. Da vi så kommer ud, siger hun ’uhhh, hvor jeg fryser’. Hvis jeg havde sagt ’det var jo det, jeg sagde!’, ville hun føle sig skammet ud og have mere fokus på min bedrevidenhed – end på bare at lære af oplevelsen; det er blevet koldere, så det er en god ide at tage mere tøj på. Så jeg sagde i stedet ’okay, vil du have en trøje på’, og det ville hun så gerne.
Børn vil så gerne lære
’Hvad sagde jeg’ kan lyde ret harmløst, og det vil altid være værre, hvis det er kombineret med rigtig skældud. Men det er i samme boldgade som ’se nu, hvad du har gjort!’, hvis barnet spilder. Det ryger ud af os, fordi vi tror, at barnet har dårlige intentioner. Men faktisk vil vores børn bare gerne gøre det så godt. De vil gerne lære. Og de vil gerne gøre os glade. De vil rigtigt gerne samarbejde, men de kan bare ikke alt endnu, det skal de først lære – men vi lærer dem det ikke ved at være bedrevidende og sige ’hvad sagde jeg’.
Børn har gode intentioner. De vil så gerne gøre os glade, gøre det rigtige, de vil gerne lære, og de vil gerne samarbejde. Det er vigtigt at tænke på, når de kommer til at gøre noget forkert.