BREVKASSE: Min datter skal tisse mange gange om natten

Tilbage

Q : Hej Katrine
Jeg vil først og fremmest sige TAK for dine bøger, de er så gode, nemme at bruge og vildt inspirerende. Jeg skriver, fordi jeg har en datter på 9 år, som altid har været oppe én til to gange om natten for at tisse. For et års tid siden var hun også pludselig plaget af sengevædning. Men det er heldigvis gået over efter en samtale, vi havde med skolen. Det viste sig, at hun var meget presset socialt og følte, hun skulle gøre alle glade. I det hele taget går hun meget op i at præstere det, der forventes af hende i skolen. Nå, men mit spørgsmål er, hvordan jeg kan hjælpe hende til at sove igennem uden at skulle op om natten. Hvilke punkter anbefaler du? Igen tusind tak for dit bidrag til verden med dine bøger og videoer.
Kærligst Cecilie

S : Kære Cecilie
Hvor er det dejligt, at I har fokus på jeres datters trivsel og tendens til at ville tilpasse sig for meget og gøre alle glade. Jeg oplever faktisk, at flere, især piger, der har tendens til at prøve at tilpasse sig meget, tisser i sengen om natten. Jeg tror, at det handler om, at de undertrykker deres egne behov i løbet af dagen, som så får afløb om natten.

Måske undertrykker hun sine egne behov så meget i løbet af dagen, at de simpelthen får afløb om natten – i form af de mange tisseture og til tider også sengevædning?

Jeg ville helt klart fortsat have fokus på at støtte hende til at kunne sige tydeligt ja og nej i hjemmet; i skolen er hun selvfølgelig nødt til at tilpasse sig rigtig meget, det er alle børn, og det kan de sagtens klare. Dog er det rigtig vigtigt, at de så kan få lov til at tilpasse sig mindre i hjemmet og derved søge tilbage til sig selv igen. Når man hele tiden tilpasser sig, forlader man også sin integritet en smule. Det er fint, så længe man kan søge tilbage til integriteten i hjemmet.

Når man hele tiden skal forsøge at tilpasse sig, forlader man også sin integritet en smule. Det er fint, så længe man kan få lov til at søge tilbage til integriteten i hjemmet og bare være sig selv.

Det kan f.eks. være ved, at hun får lov til at bestemme lidt mere selv, at hun bliver støttet og forstået, når hun bliver gal, sur, ked af det, og at hendes nej bliver respekteret så meget, det nu er muligt. Det er selvfølgelig vigtigt, at I som forældre har lederskabet, og at I er dem, der i sidste ende bestemmer, men måske er der steder, hvor hun inden for jeres rammer kan bestemme noget mere? Måske give hende nogle valgmuligheder? 

Du skriver, at hun går meget op i at præstere i skolen, og her ville jeg også være opmærksom på ikke at rose hende for meget for hendes resultater, men mere for processen. F.eks. hvis hun har lavet nogle opgaver i skolen, eller i hjemmet, som hun har klaret flot, så i stedet for at sige “hvor er du dygtig”, kan du sige “var det sjovt for dig at lave?” eller lignende. Hvis vi roser for meget for resultater, kan børnene komme til at hænge deres selvværd op på resultaterne, og det kan give dem følelsen af, at de skal præstere for at være gode nok indeni.

Hvis vi roser vores børn for meget for deres resultater, kan de komme til at hænge deres selvværd op på resultaterne, og det kan give dem følelsen af, at de skal præstere noget for at være gode nok, som de er.

Men din datter skal lære, at hun er dejlig, uanset om hun lever op til andres forventninger eller ej. Jeg ville måske prøve at støtte hende til at mærke indad i løbet af dagen og hver gang, hun præsterer noget. Eventuelt også snakke med skolen om det, så de ikke roser hende alt for meget for hendes resultater og tilpasning, men spørger mere ind til, hvordan hun har det indeni. 

Udover disse ting, oplever jeg også at nattevæderi kan komme, hvis barnet døjer med at være bange, angst, eller frygter noget i livet. Disse ting uddyber jeg ikke i dette svar, da det i tilfældet med din datter, måske giver mere mening at hun undertrykker sine behov og tilpasser sig for meget.

I forhold til akupressur kan jeg anbefale dig min bog Tryk & Glad Babysøvn eller programmet Ro på fra min bog Tryk & Glad Kvinde. Selvom det er til babyer eller voksne, er punkterne/zonerne præcis de samme. Jeg ville også give ekstra meget massage på hjernezonen (sengevædning kan skyldes signalfejl mellem hjerne og blære) samt på blærezonen. Men i det hele taget massage på alle de beroligende punkter og zoner. 

Jeg håber, at du kunne bruge lidt af det.

Kærlig hilsen

Katrine

share this article

Følg mig på Instagram og
få tips og tricks til hjemmebehandling.